Ægteparret Inger og Johannes Exner (begge født 1926) hører til blandt Danmarks mest originale arkitekter. Parret er kendt for en lang række markante bygninger over hele landet, herunder 13 kirker samt restaureringen af Koldinghus museet. Netop restaurering og kirkebyggeri har udgjort hovedvægten i deres arbejde, som nu for første gang præsenteres i en samlet udgivelse.
Monografien om Inger og Johannes Exner er en rejse igennem tiden fra 1945 til nu og ikke mindst en aktualisering af begavede, væsentlige og debatskabende tanker om arkitekturens kulturbærende værdier. Exners arkitektur er kendetegnet ved en uhyre fin fornemmelse for lyset og rummet og for byggematerialernes og konstruktionernes stoflige og poetiske indhold. Grundholdningen bag værkerne er, at al arkitektur er en åben livsproces, som udvikler sig lag på lag over tid, og som kun bliver rigere gennem tidens påvirkninger. Det er det, som udtrykket ‘bygningens fortælleværdi’ dækker over – et begreb, som sammen med flere andre Exner-begreber er gledet ind i arkitekturens vokabular.
Monografien tager udgangspunkt i Johannes Exners traumatiske oplevelser som ung modstandsmand under anden verdenskrig. Herfra bevæger teksten sig igennem parrets tid som studerende og deres første determinerende år som unge søgende arkitekter i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne. Bogen udfolder og perspektiverer Johannes Exners banebrydende teorier inden for områderne kirkebyggeri og restaurering. Dertil kommer en gennemgang af 47 værker – en skatkiste af mere eller mindre upåagtede perler – præsenteret gennem et rigt varieret billedmateriale fra før og nu.
Monografien er skrevet af Thomas Bo Jensen, der også var forfatter til det meget roste værk om P.V. Jensen-Klint (2007).
ISBN: 978-87-92614-07-0
